Øen Sazans historie, fra Saso til havparken

Sazans historie i korte træk

På lidt over et århundrede gik Sazan fra italiensk besiddelse til lukket albansk militær ø og derefter til et beskyttet sted, der er åbent for besøgende. Her er vendepunkterne i rækkefølge; afsnittene nedenfor forklarer hvert af dem og nævner deres kilder, og de vigtigste kilder står nederst på siden.

• Antikken: kendt som Sason på græsk og Saso på latin.
• 1914: kommer på italienske hænder; Italien kalder øen Saseno.
• 1920: Albanien anerkender Italiens besiddelse af øen.
• 1947: Fredstraktaten med Italien anerkender Saseno som albansk territorium.
• Den kolde krigs årtier: et lukket militært område.
• 2010: havet omkring øen bliver en del af Albaniens eneste havnationalpark.
• Juli 2015: øen åbnes for offentligheden.

Antikke navne: Sason og Saso

I antikken var øen kendt som Sason på græsk og Saso på latin. Encyclopaedia Britannica fra 1911 skrev stadig om »øen Saseno, det antikke Saso« og forbandt dermed det italienske navn med det klassiske. Senere historier om antikke slag og middelalderlige baser på øen er udeladt her, fordi deres kilder ikke kunne efterprøves.

1914–1947: Saseno under Italien

Fra 1914 var øen på italienske hænder, og italienerne kaldte den Saseno. Ifølge opslaget om Vlorë i leksikonet Treccani besatte italienske styrker byen den 28. december 1914; da Italien gav Vlorë tilbage til Albanien med Tirana-aftalen i august 1920, beholdt det kun øen. Samme år anerkendte Albanien Italiens besiddelse af Sazan.

Den italienske encyklopædi Treccani oplyser, at den italiensk-albanske traktat af 3. august 1920 bekræftede Italiens ret til øen, og at Ambassadørkonferencen i Paris stadfæstede dette den 9. november 1921. I det følgende kvarte århundrede var Saseno italiensk territorium, ca. 5 km fra den albanske kyst.

En flådestation mellem krigene

Mellem de to verdenskrige brugte Italien Saseno som flådestation ved indsejlingen til Vlorë-bugten. Treccani-encyklopædien opregner i sin artikel fra 1936 anlæggene nedenfor og noterer, hvad øen manglede: Den havde hverken vand eller landbrugsjord og derfor ingen fastboende.

• En garnison fra den italienske flåde.
• En beskyttet havn bag en 250 m lang bølgebryder med kaj i San Nicolò-bugten (Sankt Nikolaj).
• En telegrafkabelforbindelse til Vlorë og til Otranto i Italien.
• En radiostation.

1947: tilbage til Albanien

Fredstraktaten med Italien, underskrevet i Paris den 10. februar 1947, gav øen tilbage til Albanien. Udkastet til artiklen, gengivet i det amerikanske udenrigsministeriums dokumentserie Foreign Relations of the United States, lyder i oversættelse: »Italien anerkender, at øen Saseno er en del af Albaniens territorium, og giver afkald på ethvert krav på den.«

Årtier som lukket militær ø

Under albansk styre var Sazan i mange år et lukket militært område. Albaniens nationale turismeagentur beskriver resterne af en militærbase på øen med tunneler og bygninger fra den kolde krig, og det nationale kystagentur bemærker, at øens militære flådehavn blev bygget i Shën Kolla-bugten på østkysten.

Mange populære historier om, hvad basen rummede, er ikke underbygget af pålidelige kilder, så de er udeladt her. Det, der stadig kan ses i dag, er forladte bunkere og bygninger, set udefra.

2010 og 2015: først havpark, så åben for besøgende

I 2010 blev havet omkring Sazan og langs Karaburun-halvøen udlagt som havnationalparken Karaburun-Sazan, Albaniens eneste havnationalpark. Den er klassificeret som nationalpark (IUCN-kategori II), og en regeringsbeslutning fra 2022 udvidede den en smule, til ca. 12.400 hektar, ifølge det nationale agentur for beskyttede områder.

Fem år senere, i juli 2015, åbnede det nationale kystagentur selve Sazan for offentligheden. De, der går i land der i dag, sejler gennem parkens beskyttede farvand for at nå øen.

Sazan i dag

I 2026-sæsonen fungerer øen som dagsudflugtsmål under militært opsyn. Triton oplyser, at anløbsbroen er under albansk militært tilsyn med landgang fra kl. 08:00 til 19:00, at adgangen er gratis, at stranden drives af en investor, og at liggestole, parasoller, mad og drikke fås mod betaling på øen.